Forfatterarkiv: admin

Information om overgang til DitNet og lukning af antenneforeningen

På den ekstraordinære generalforsamling den 12. marts 2026 blev det besluttet at overdrage vores fællesantenneanlæg til DitNet. Aftalen er nu på plads og underskrevet af begge parter.

Hvorfor sker ændringen?

Foreningens størrelse og økonomi kunne ikke længere fastholde de samme priser, som I har været vant til. I flere år har bestyrelsen arbejdet på at finde en løsning, der kan sikre stabile og tidssvarende tilbud til alle. Den løsning er nu fundet i samarbejde med DitNet.

Hvad betyder det for dig?

  • Du beholder dit TV-indhold som i dag (via YouSee)
  • Du får mulighed for hurtigere internet i fremtiden
  • Priserne på TV og internet bliver generelt lavere
  • Fremover vil du modtage regninger fra DitNet

Overdragelsesaftalen er udformet således, at I indtræder på samme vilkår som eksisterende medlemmer af DitNet.

Sådan fortsætter dine TV-pakker

Din nuværende TV-pakke bliver automatisk overført til en tilsvarende pakke:

Se alle færdige pakker hos DitNet.

  • Bland Selv 10 → Bland Selv 10 
  • Bland Selv 20 → Bland Selv 10*
  • Bland Selv 36 → Bland Selv 36

Se alle bland selv pakker hos DitNet. 

*DitNet opkræver her alene for 10 point og 10 tillægspoint faktureres fra YouSee

Du behøver som udgangspunkt ikke gøre noget.

Vigtigt at vide om overgangen

DitNet har ikke indsigt i/eller adgang til YouSee’s IT system, og kan derfor ikke oplyse i detaljer, hvad der sker ude hos hver enkelt af jer.

De har dog forsikret os om, at de sammen med YouSee vil forsøge at gøre overgangen så smidig, som de nu kan. De kan dog ikke garantere, at der ikke opstår problematikker med særlige produkter, men de har lovet, at hvis noget går galt, så vil de hjælpe hver enkelt af jer med at få det på plads.

Hvis noget ikke virker, som det plejer, er det vigtigt, at du kontakter DitNet – de vil hjælpe dig med at få det løst.

  • E-mail: kontakt@ditnet.dk
  • Telefon: 86 52 17 11
  • Hjemmeside: https://ditnet.dk/ 
  • Kontorets åbningstider: Mandag – onsdag: 10 – 13, torsdag: 10 – 17

Hvad håndteres stadig af YouSee?

Nogle ting fortsætter uændret hos YouSee:

  • Internet
  • TV-boks og streaming-enheder
  • Ekstrakanaler
  • YouSee Audio
  • Telefoni og mobil
  • kort og kortlæser
  • IP adresser
  • Mail og mailadresser

Har du spørgsmål eller ønsker ændringer til disse, skal du fortsat kontakte YouSee som hidtil. 

Dette gælder også, hvis du ønsker at overgå til DitNets internet aftale hos YouSee. Se hastigheder og priser her

Opgradering af fællesantenneanlægget i 2026

I løbet af 2026 vil der komme en periode på omkring 1–3 uger med periodiske afbrydelser i dagtimerne, fordi DitNet opgraderer anlægget for at kunne tilbyde hurtigere internet.

Du vil få besked i god tid og DitNet vil informere tæt og løbene om, hvornår der arbejdes på de enkelte veje, og hvor lange afbrydelserne vil være.

Hvis DitNet har registreret din mail adresse, vil du modtage info direkte, ellers vil der blive informeret i Digterparkens Facebook gruppe samt på DitNet’s hjemmeside.

Hvis du vil ændre dit internet senere

Hvis du senere ønsker at ændre dit internetabonnement, anbefaler vi, at du spørger grundigt ind til, hvad der er med i dit nuværende abonnement. Det skyldes, at man ellers kan risikere at miste funktioner eller tjenester, man allerede bruger.

Kontakt og information

Har du brug for hjælp, kan du kontakte DitNet:

  • E-mail: kontakt@ditnet.dk
  • Telefon: 86 52 17 11
  • Hjemmeside: https://ditnet.dk/ 
  • Kontorets åbningstider: Mandag – onsdag: 10 – 13, torsdag: 10 – 17

DitNet er blevet optaget i vores FB gruppe (Digterparken, Langå), hvor de løbende vil informere om arbejdet og ændringer, men der vil som udgangspunkt ikke blive svaret på indlæg eller spørgsmål.

Opsigelse af TV og internet (DitNet)

Hvis du ønsker at opsige dit TV- eller internetabonnement via DitNet, skal du være opmærksom på følgende:

  • TV-pakker (DitNet): Ændring eller opsigelse af TV-pakker sker via DitNets selvbetjening eller ved kontakt til DitNet. 
  • Internet og øvrige tillægsprodukter (YouSee): Internet leveres via YouSee og skal derfor opsiges direkte hos YouSee kundeservice.

Opsigelsesperioden hos DitNet er typisk: Løbende måned + 1 måned. 

Bemærk:

  • Der kan være særlige vilkår afhængigt af din aftale.
  • Internet via YouSee kan have andre opsigelsesvilkår, som fastsættes af YouSee.

Hvis du vil være helt sikker, anbefales det at tjekke dine specifikke vilkår på DitNets selvbetjening eller kontakte deres kundeservice.

Bemærk, at grundejerforeningen ikke kan foretage opsigelser på vegne af den enkelte husstand.

Har du spørgsmål, kan du kontakte DitNet eller din udbyder direkte.

Afslutning af foreningen

Bestyrelsen arbejder nu på at afslutte de sidste praktiske og økonomiske forhold i foreningen. Fra nu af vil vi koncentrere os om at få afsluttet alle tilbageværende udeståender, og sikre, at vi kan gennemføre nedlukningen i overensstemmelse med vedtægterne. Vi sender en slutopgørelse til medlemmerne, når de sidste ting er afklaret.